Birgit og Tage havde lavet en fællestur med TR Club DK. De kom med 5 biler og vi kom med 10.
Vi mødtes ved My Garage i Vejle, hvor vi fik en super rundvisning. Der var virkelig fine biler at se på, både nye superbiler og veteranbiler og selvfølgelig en TR 6 :-).
Da al snakken var overstået skulle vi til Juelsminde…men ikke ad den lige vej, nej nu skulle på en fantastisk tur ad små veje både langs Vejlefjord og ind i landet.
Efter frokost på Juelsminde havn kørte vi videre til Ferguson Museum i den lille by Stourup, hvor vi så på Ferguson traktorer i alverdens afskygninger f.eks en der havde været på sydpolen.
Som afslutning på en vellykket dag fik vi kaffe med Tage og Birgits hjemmebag.
Stor tak til Birgit og Tage for en veltilrettelagt tur. / Erhard
Også i år havde Mogens åbnet sit Mazdaværksted til fri afbenyttelse for medlemmerne af vores klub. Vi blev modtaget af Povl og Jane med morgenkaffe og hjemmebagte croissanter, herligt. Mich var også mødt op og havde medbragt olier af forskellig art, som vi kunne købe. Der var mødt 6 stk. tr-6 biler op. De 4 skulle have skiftet olie og 1 fik udmålt sit styretøj, alt under sagkyndig bistand af Povl, Roald og Mich. Nogle stykker af os var bare mødt op for hyggens skyld og lidt bilsnak. Roald havde en mærkelig lyd under sin bil, så den blev sat op på en af lifterne. Det viste sig at være et ophæng til udstødningen, der var knækket. Men det var ikke noget problem, for Roald fik da bare lov at låne et svejseapparat og så var den i orden igen. Da vi nåede frokosttid, fremtryllede Jane dejlige sandwich til fri afbenyttelse, hvilken luksus. Der blev udvekslet erfaringer og Povl, Mich og Roald kom med kompetente råd og vejledninger. Ved kl. 2 halv 3 tiden, blev der serveret kaffe og wienerbasser og herefter var der ikke meget andet end hyggesnak og at ordne verdensituationen tilbage, så folk begyndte så småt at vende næsen hjemad igen, efter en hyggelig dag på værkstedet. Som tilskuer og hyggesnakker Gunner
Torsdag d. 5. december havde Birgit åbnet dørene op for julehygge i hendes dejlige hjem i Vejle ved Grejsdalen.
Der var rigtig pyntet op til jul og et meget fint julebord var pyntet i anledning af
vores julekomsammen.
Vi var 16 medlemmer, som alle hyggede os med god mad, kaffe og ikke mindst
Tages velsmagende julebag.
Snakken gik muntert og der blev udvekslet mange gode ideer og emner omkring vores kære biler.
Senere på aftenen introducerede Birgit os for en ny sommertur, som går til Fyn i september måned.
Vi skal mødes på en vingård ved Kerteminde til vinsmagning og nyde lidt tapas. Herefter går turen videre til en gammel gård, hvor vi kan opleve flere af de gamle Kertemindemalere, som der har deres udstilling.
Vi ser frem til at høre yderligere omkring turen.
Vi ønsker alle i TR - registeret en rigtig glædelig jul og et Godt Nytår.
Mange hilsener fra Hanne og Ole i Bredal ved Vejle.
I
Motorhistorisk Samråd har vi en god og konstruktiv dialog med Motorstyrelsen,
blandt andet om originalitetskravet og flere andre emner. Vi tillader os selv at
tro på, når vi så tydeligt siger fra i forhold til den forventede ”Vejledning
om veteranbilers originalitet” som vi gjorde til dem den 26. marts, så har
præcis det været en afgørende faktor, for at Motorstyrelsen har valgt at tænke
sig om en ekstra gang.
Vi
har med gode og konstruktive kommentarer bedt om at vejledning blev tilpasset
virkeligheden. Ikke mindst har vi opfordret til, at Motorstyrelsen gik i dialog
med Skatteministeriets departement, om udfaldet af det møde vi og de andre
organisationer deltog i, den 12. marts i Skatteministeriet.
Vi
vil derfor her takke Motorstyrelsen, for at være det som deres direktør Jens
Otto Størup har fortalt os ved flere lejligheder, lyttende og inddragende. Med
beslutningen om at sætte vejledningen på pause, ser vi at Motorstyrelsen er
gået fra at være ufleksibel til at være løsningsorienteret. Det er en stor sejr
for både dem og os alle, især når forarbejdet har været så omfattende og
årelangt.
Det er efterhånden blevet en god solid hævdvunden klub-tradition, at det nye TR-år starter med en fælles TR-nytårskur hos Peter i Lundtofte – om end ikke i skoven; men i ”Hegnet”.
Det blev heller ikke anderledes i år, for Peter åbnede søndag den 6. Januar 2019 atter troligt og på gæstfri manér sin hyggelige garage for TR Registers medlemmer. Ca. 20 opstemte TR-mænd dukkede op ud af januar-mørket, og blev behørigt bænket ved det righoldige kaffe- og kagebord.
Snakken gik hurtigt muntert om alle de igangværende spændende TR-vinterprojekter som lige nu pågår i de travle garager, og luften blev hurtigt tæt af de mange gode råd og ideer, som livligt og generøst flød blandt deltagerne. Ind i mellem kom der også et par gode saftige røverhistorier på bordet – rigtigt hyggeligt samvær mellem gode klubkammerater.
Det skulle imidlertid ikke blot blive ved snakken alene. Peters snart flerårige projekt med total-renoveringen af en bedaget ”Frogeye” skulle afsluttes ved denne lejlighed - med en indviende motoropstart blandt venner. Det skal lige siges, at MG´en fremtrådte med en finish og stråleglans, som var den lige rullet ”af båndet” på Mercedes-fabrikkerne i Stuttgart – med andre ord i absolut bedre stand end ab fabrik ved sin første fødsel i gode gamle Abingdon.
Alle holdt vejret i forventningsfuld dødelig stilhed, da Peter beslutsomt drejede nøglen - efter et godt solidt velrettet sprøjt protein-gas durk lige ind i indsugningen på den dobbelte Weber. Kæmpeknald og rungende brag fra motorrummet – desværre kun efterfulgt af startmotorens snerren, som blev det eneste triste resultat. Benzinen strejkede sør´me.. Ikke et ondt ord om MG, men de hærdede TR-mænd kunne kun ønske Peter al mulig held og lykke med sit nu atter igangværende projekt. Vi satser alle helhjertet på, at motoren forhåbentlig spiller lystigt derudad, når vi atter mødes hos Peter til næste år.
Traditionen tro sluttede dagen med at værten hev en gammel ”på den gode måde” støvet super 8 frem fra gemmerne, hvor vi fik et indgående indblik i primitiv engelsk bilproduktion anno ca. 1935. Efterfølgende fik vi på en lidt nyere film heldigvis lejlighed til i fællesskab, at anerkendende kunne nyde Triumphs uforglemmelige præstationer på såvel Le Mans som i det vinterlige Rally Monte Carlo.
Afslutningsvis masser af gode håndtryk på, at vi går en forrygende TR-sæson 19 i møde, hvor vi på de mange allerede planlagte TR Register klub-køreture, igen sammen skal opleve vore kære TR-bilers ubestridte suveræne evne, til at få vores veteranblod til at rulle varmt derudad.
Jamen altså – lørdag den 16. Februar tittede den kåde tidlige forårssol minsandten overraskende frem og varslede et gryende endnu ikke forsømt TR-forår. Klubbens medlem Jan havde venligt indbudt medlemmerne til værkstedsbesøg i hans veludstyrede værksted et sted i Nord-sjælland – godt gemt væk fra alfavej.
Ikke uden grund. Uden at overdrive er sagen nemlig den, at han i siger og skriver ca. 20 år, har været i besiddelse af et ulmende TR-klenodie i form at en af de allerførste aftapninger af navnkundiges Michelottis TR-underværker: Den legendariske førsteudgave af en ren TR4´er hér i en frisk, spændende og klædelig BRG-bemaling – i øvrigt som bekendt den model med bladfjedre og stiv bagaksel, som jo kan lave de smukkeste og mest kontrollerede 4-hjuls udskridninger – hvor alt for den rette fører stort set styres med en afbalanceret speederfod.
Bilen eller perlen – som nu har fået en sand 100% overhaling, naturligvis i form at en grundlæggende ”nut and bolt” renovering med alt, hvad en sådan indebærer, af udbedringer og især forbedringer – skulle nemlig vises frem i dens næsten samlede tilstand og tilkendes alles næsegruse beundring.
Det skal siges, at projektet har en lang historie bag sig, og klubben har nysgerrigt fulgt og dyrket det imponerende lange og til tider ualmindelige seje træk Jan har præsteret.
Vores andet medlem Mick har venskabeligt ”skubbet på”, og sikret progression i projektet, bl.a. med sit kyndige karrosseri-håndelag og øvrige gode allehånde råd og vejledninger.
Sammen med Roald og Povl samlede de 3 TR-troldmænd i overværelse af beundrende klubmedlemmer sidste år ved samme tid den selvsamme bils renoverede Ferguson-motor til perfektion på én dag(se reportagen på klubbens hjemmeside fra den 18. Februar 2018) – motoren var så nu på behørig vis placeret og monteret i det snorlige samt cleane motorrum, og funktionsdygtigt og solidt koblet til drivlinjen.
Det er soleklart, at sådan en perle kunne få mundtøjet på gled og mundvandet til at løbe hurtigt blandt de fremmødte - og sandt at sige også en lille smule våde øjne over nostalgien som herskede i værkstedet. Henover det næsten færdige projekt, føg det med svedige mekaniker-historier og en hél del nøgterne råd og gode vink fra medlemmernes egne dyrt erhvervede erfaringer. Som skidt fra en spædekalv, blev en hel 4-årig mekanikeruddannelse i TR-biler godt og grundigt kørt igennem på små 4 timer, hvor alle vel nok kunne lære en ting eller to af klubkammeraterne.
Det hele blev skyllet ned med kaffe og et par gode basser – og enigheden om at 2019 bliver et sandt TR-klubkøreår særlig med det pludselige forår in mente, var ikke til at ta´ fejl af.
Husk Povl holder GPS kursus den 26. Februar, mens Mich holder åbent værksted den 3. Marts – denne gang har han inviteret både TR-Register.dk og TR-klubs medlemmer – bilernes dag.
Søndag den 3 . marts 2019 havde Mich kaldt til stort garagemøde i sit veludstyrede værksted – denne gang også ligeså vel-assisteret af Povl og Roald.
Værkstedsmanualen studeres
Og stormøde blev det. Pga. den store tilslutning og deltagelse var det stort set umuligt at finde en ærlig parkeringsplads i indkørslen foran værkstedet. Mich er ellers vant til trængsel ved sine populære events; men da han denne gang havde inviteret både sin egen klub nemlig TR-Register og vores TR-venner fra klubben TR-Club, kom det nok lidt bag på ham, at hele 32 super interesserede TR-entusiaster fra nær og fjern - og begge klubber havde fundet vej frem til værkstedet, som ellers ligger godt afsondret og hengemt ude på ”Lars Tyndskids Marker”.
Stort fremmøde
Den gode lattermilde stemning mellem deltagerne herskede allerede fra starten, og blev straks videreudbygget, da en opstemt Roald startede et sandt TR-skoleridt af rang, med sin professionelle, omhyggelige og som altid detaljerede gennemgang af en 1. klasses renovering og samling af en TR-gearkasse med overgear. Ikke ligefrem indholdet på side 1 i TR-vedligeholdsmanualen for ejere med køkkenbordsanvisninger. Snarere et overflødighedshorn helt ned i ”maskinrummet” af praktiske anvisninger og udvist håndelag på grundlag af indsamlede årelange egne og andres dyrt erhvervede værkstedserfaringer, samt i øvrigt indgående lange studier af gængs international professionel værkstedlitteratur.
Der er mange dele i en Gearkasse, men kun en måde at samle dem rigtigt påDer snakkes syncromesh
Intet blev på nogen måde overladt til tilfældigheder. Roald fik undervejs sandt at sige ”snakket sig ganske varm” – og måtte med respekt for sin vidtfavnende formidlingsopgave overfor de ekstremt interesserede tilskuere, holde en kort kunstpause. For så sammen med Povl at tilvejebringe overblikket hos alle over hele den komplicerede operation. Efterfølgende med-nik hele vejen rundt fra hele forsamlingen af taknemmelighed for de gode og lette aflæsbare samlesæt/puslespil-illustrationer i Rimmer-Bros og go´e gamle Moss´s tykke reservedelskataloger. De kan på en ligefrem næsten guddommelig og hel enkel måde, definitivt ”sætte tingene på rette plads” for den ivrige og opmærksomme læser. Og med et vup var stumperne samlet til perfektion – BRAVO.
Derefter tog Mich over, og meldte sig ind i kampen med sit suveræne bidrag til festen. Foran sig i den solide prøvebænk havde han monteret en superpotent ganske for nyligt top-renoveret 4-benet TR4 motor, som skulle demonstreres for det hærdede TR-folk. På sædvanlig god uforbeholden og ligefrem ”Skipper Skræk” manér intonerede og introducerede han motoren – den klassiske ”Fergusonmotor” – i øvrigt som bekendt den med stempler så store som Cola-dåser. Hele molevitten fra A-Z havde været gennem Michs egne kyndige mekaniker-hænder, atter fået fornyet sprælsk liv og blevet toptunet efter alle kunstens regler. Efter der var lagt for ca. 70.000,- stumper i motoren, bl.a. i form af 2 dobbelte Weber´ere, en ekstra skarp knast og ikke mindst en 123 Lumination elektronisk tænding + diverse, havde den med nu ca. 2.400 udborede cc præsteret 138 HK på rullefelt – absolut mer´ end rigeligt, til at få en 900kg´s tung TR-bil til at flyve fremad som en raket. Men så var der altså også oveni i stumperne lagt i omegnen af 130 professionelle og omhyggelige arbejdstimer, hvor alt bevægeligt var blevet slebet, poleret, smurt, afbalanceret og puslet om, så man stort set kunne stille en 5-krone på højkant i stoisk ro på ventildækslet v. 3000 omdr./min.. Værs´go - bare kom an hér!
Motoren adlød Michs startknap prompte ”første gang”, og imponerede øjeblikkeligt den måbende forsamling med sin omgående kvikke omdrejningsvillighed – næsten som en lynhurtig veltrimmet V8 Ferrari-motor. Med tilsluttet computer og storskærm til hjælp gennemgik Mich, for dem der stadig kunne rumme mere teknik den dag, det elektroniske tændingssystems uhyre mange spidsfindige og nyttige justeringsmuligheder. Alle kunne se, at myten om justeringseksperten ”Mekanikeren med fedtblyanten bag øret og skruetrækkeren med kærven på toppen af karburatorerne” blev sat grundigt til vægs hér og eftertrykkeligt groft sagt pillet ned som ubrugelig. Der er jo altid plads til forbedringer – særlig indenfor moderne motor-teknologi ikk´? Alle var i hvert fald rørende enige om, at motoren i dens nuværende stand kunne gøre enhver TR-bil til ”en sand ulv i fåreklæ´r”.
Alt godt får alt ofte desværre en ende, og den righoldige informative eftermiddag ebbede langsomt ud. Alle kunne se tilbage på et særdeles underholdende og givende værkstedsbesøg, og mon ikke deltagerne tog en eller to gode anvendelige mekanik-ideer med sig hjem til den forårsventende TR-bil i garagerne.
I pauserne, var det rart at se for alle, at gamle veteranklubveteraner fra begge klubber kunne udveksle gamle minder, ligeledes at alle benyttede sig at etablere nye inspirerende relationer i det fælles TR-univers.
Det lange TR-vinterhi er heldigvis ved at være slut for denne gang, og man må da forhåbentlig forvente, at bliver gjort en landsdækkende indsats, for at den gode nye ”feel-good” stemning, som hér blev udvekslet mellem de to danske agtværdige TR-klubber, kaster endnu flere gode sam-arrangementer af sig til alles fordel. Værkstedsbesøg, leverandørbesøg, teknik-aftener, reservedele, messer, pudseaftener og de forjættende køreture osv. osv. – listen er lang.
Der er minsandten allerede lagt i støbeskeen i Jylland, i og med jyder fra begge klubber allerede har sat hinanden stævne søndag den 8. September 2019, til en hyggelig TR-samkørsel i sen-sommerlandet.
Julen nærmede sig, og spørgsmålet, om der igen i år skulle være julearrangement i Lars Skottes værksted, trængte sig på. Det skulle der. Eventkalenderen meddelte i november, at der ville være julegløgg hos Lars d. 8. december. Peter og Margit har i mange år været faste hjælpere ved arrangementet, men i år var der brug for flere hænder.
Jane øser op
Jane og Poul havde som så ofte før meldt sig, så der var styr på sagerne. Værkstedet var som sædvanlig pyntet med lys-guirlander og nisser, og duften af gløgg og æbleskiver var på plads, da gæsterne strømmede til. Jeg talte mindst 30 medlemmer, så der gik ikke mange minutter, før det summede af snak i lokalet.
Snakken gik lystigt
Lars bød velkommen, stående med en enkelt hånd støttet på liften, så der er fremgang at spore med hensyn til helbredet.
Efter at vi have smagt på gløgg og æbleskiver satte Lars 5 l. olie på højkant i en plat-eller-krone konkurrence. Det er utroligt, så let det er, at gætte forkert. Efter blot fem runder, havde vi en vinder.
Så skal der gættes
Undervejs benyttede Johannes lejligheden til at slå på glasset og sige tak til Anette og Lars, fordi de på trods af Lars´s helbredssituation, havde kræfter til at huse gløgg arrangementet, og ikke mindst sige tak til Lars for, at han igen havde fundet kræfter til at være et aktiv for klubben.
Tak til Lars fra Johannes
Klokken nærmede sig 10.00, og det var almindelig hverdag dagen efter, så efter megen snak om biler, priser, teknik og meget andet, var det tid at ønske hinanden glædelig jul og godt nytår. og drage hjemad.
14. juni havde Lone og Espen arrangeret tur, og vi mødtes 8 biler ved broen i Frederikssund i det flotte vejr, fik lidt morgenmad, turinstruktioner og påmindelse om Corona afstand.
Det blev en meget smuk tur ad de små veje via Tadre Mølle til Skjoldenæsholm, hvor en ekstra bil stødte til, og vi fortsatte til Brorfelde Observatorium. Enkelte grusveje, til lidt frustration for dem der lige havde poleret biler, og kun en enkelt forkert vej.
Ved Brorfelde var det tid til tisse- og kaffepause, og samtidigt mulighed for en kort spadseretur i det spændende område.
Herefter gik det videre via blandt andet Lammefjorden, Asnæs og Nykøbing til Lyngkroen i Rørvig, hvor der blev serveret en fin frokost og dejlig kold øl i solen.
Efter hyggelig frokost skiltes vi, nogle kørte syd om Isefjorden mens vi var nogle stykker der tog færgen Rørvig-Hundested, og derfra hjem.
Da vi var hjemme igen, stod tælleren på 229km. Mange tak til Lone og Espen for en super godt tilrettelagt og gennemført tur. Den kan sagtens gentages – vi er klar.
Bedste TR-hilsner
Elisabeth og Carsten
At stå op tidligt en søndag morgen i
september med udsigt til både sol, fællestur med TR-entusiaster fra 2 klubber,
dejligt selskab, vinsmagning og lækre specialiteter på Stokkebye Vingård 8 km
syd for Kerteminde kl. 10.00 og senere en fryd for øjet på Johannes Larsen
museet i Kerteminde – ja så kan det kun blive en rigtig god søndag.
Vi kørte forventningsfulde mod Nyborg ad
mortorvejen, og TR6´eren fik fuld gas på det lange stræk, så vi mødte frem godt
vindblæste, men i højt humør over at vi endelig kunne mødes igen, og over at solen
skinnede, så kalechen kunne blive nede.
Første stop var Stokkebye Vingård, hvor
vi blev taget imod af Helle og Jacob Stokkebye, der driver Stokkebye Vingård,
og selv er kørende i en TR4 - så vi var i kyndige hænder.
Stokkebye har 9.500 vinstokke og producerer hvidvine,
mousserende vine og hedvine, og alle vinene produceres efter økologiske
principper. Stokkebye leverer til nogle af landets førende gourmetrestauranter,
som Falsled Kro, Lieffroy, Rudolf Mathis, Geranium og Hotel d’Angleterre,
og man kunne tydeligt smage, at her er kvaliteten sat i højsædet. To vine har
fået henholdsvis 85 og 87 point fra den amerikansk vinkritiker Robert Parker.
Vinene er alle opkaldt
efter parrets børn – og hunden Frank – og særligt den mousserende vin Stella
Mary og hedvinene Georg og Victor vandt vores hjerter.
Der blev indkøbt vine til alle
bagagerum.
Der blev serveret specialiteter fra
Hindsholmgrisen, og blinis direkte importeret fra bageri i Paris med ørredrogn,
så alle smagsløg var mættet, da vi efter 2 timer kørte mod Kerteminde og
Johannes Larsen Museet.
Museet har den mest fantastiske have og
café med udsigt over vandet, og både en udstilling i den oprindelige bolig og
værksted samt et nyere kunstmuseum – virkelig et besøg værd – og vi kunne
sagtens være blevet længere, men der skulle jo være tid til at få snakket både
biler, vin og mad og lidt coronasituation på kryds og tværs.
Vi takkede af kl. 16.00, og kørte ad de
små veje hjem over den gamle lillebælts bro for at nyde sensommeren og en af de
sidste ture i denne sæson.
Vi blev lovet en fællestur med rendyrket
nydelse som formål – og det fik vi til fulde.
Tak for den dejligste dag –
vi glæder os meget til forhåbentlig mange flere fællesture i næste sæson.
Det er efterhånden blevet en god solid hævdvunden klub-tradition, at det nye TR-år starter med en fælles TR-nytårskur hos Peter i Lundtofte – om end ikke i skoven; men i ”Hegnet”.
Det blev heller ikke anderledes i år, for Peter åbnede søndag den 6. Januar 2019 atter troligt og på gæstfri manér sin hyggelige garage for TR Registers medlemmer. Ca. 20 opstemte TR-mænd dukkede op ud af januar-mørket, og blev behørigt bænket ved det righoldige kaffe- og kagebord.
Snakken gik hurtigt muntert om alle de igangværende spændende TR-vinterprojekter som lige nu pågår i de travle garager, og luften blev hurtigt tæt af de mange gode råd og ideer, som livligt og generøst flød blandt deltagerne. Ind i mellem kom der også et par gode saftige røverhistorier på bordet – rigtigt hyggeligt samvær mellem gode klubkammerater.
Det skulle imidlertid ikke blot blive ved snakken alene. Peters snart flerårige projekt med total-renoveringen af en bedaget ”Frogeye” skulle afsluttes ved denne lejlighed - med en indviende motoropstart blandt venner. Det skal lige siges, at MG´en fremtrådte med en finish og stråleglans, som var den lige rullet ”af båndet” på Mercedes-fabrikkerne i Stuttgart – med andre ord i absolut bedre stand end ab fabrik ved sin første fødsel i gode gamle Abingdon.
Alle holdt vejret i forventningsfuld dødelig stilhed, da Peter beslutsomt drejede nøglen - efter et godt solidt velrettet sprøjt protein-gas durk lige ind i indsugningen på den dobbelte Weber. Kæmpeknald og rungende brag fra motorrummet – desværre kun efterfulgt af startmotorens snerren, som blev det eneste triste resultat. Benzinen strejkede sør´me.. Ikke et ondt ord om MG, men de hærdede TR-mænd kunne kun ønske Peter al mulig held og lykke med sit nu atter igangværende projekt. Vi satser alle helhjertet på, at motoren forhåbentlig spiller lystigt derudad, når vi atter mødes hos Peter til næste år.
Traditionen tro sluttede dagen med at værten hev en gammel ”på den gode måde” støvet super 8 frem fra gemmerne, hvor vi fik et indgående indblik i primitiv engelsk bilproduktion anno ca. 1935. Efterfølgende fik vi på en lidt nyere film heldigvis lejlighed til i fællesskab, at anerkendende kunne nyde Triumphs uforglemmelige præstationer på såvel Le Mans som i det vinterlige Rally Monte Carlo.
Afslutningsvis masser af gode håndtryk på, at vi går en forrygende TR-sæson 19 i møde, hvor vi på de mange allerede planlagte TR Register klub-køreture, igen sammen skal opleve vore kære TR-bilers ubestridte suveræne evne, til at få vores veteranblod til at rulle varmt derudad.
Jamen altså – lørdag den 16. Februar tittede den kåde tidlige forårssol minsandten overraskende frem og varslede et gryende endnu ikke forsømt TR-forår. Klubbens medlem Jan havde venligt indbudt medlemmerne til værkstedsbesøg i hans veludstyrede værksted et sted i Nord-sjælland – godt gemt væk fra alfavej.
Ikke uden grund. Uden at overdrive er sagen nemlig den, at han i siger og skriver ca. 20 år, har været i besiddelse af et ulmende TR-klenodie i form at en af de allerførste aftapninger af navnkundiges Michelottis TR-underværker: Den legendariske førsteudgave af en ren TR4´er hér i en frisk, spændende og klædelig BRG-bemaling – i øvrigt som bekendt den model med bladfjedre og stiv bagaksel, som jo kan lave de smukkeste og mest kontrollerede 4-hjuls udskridninger – hvor alt for den rette fører stort set styres med en afbalanceret speederfod.
Bilen eller perlen – som nu har fået en sand 100% overhaling, naturligvis i form at en grundlæggende ”nut and bolt” renovering med alt, hvad en sådan indebærer, af udbedringer og især forbedringer – skulle nemlig vises frem i dens næsten samlede tilstand og tilkendes alles næsegruse beundring.
Det skal siges, at projektet har en lang historie bag sig, og klubben har nysgerrigt fulgt og dyrket det imponerende lange og til tider ualmindelige seje træk Jan har præsteret.
Vores andet medlem Mick har venskabeligt ”skubbet på”, og sikret progression i projektet, bl.a. med sit kyndige karrosseri-håndelag og øvrige gode allehånde råd og vejledninger.
Sammen med Roald og Povl samlede de 3 TR-troldmænd i overværelse af beundrende klubmedlemmer sidste år ved samme tid den selvsamme bils renoverede Ferguson-motor til perfektion på én dag(se reportagen på klubbens hjemmeside fra den 18. Februar 2018) – motoren var så nu på behørig vis placeret og monteret i det snorlige samt cleane motorrum, og funktionsdygtigt og solidt koblet til drivlinjen.
Det er soleklart, at sådan en perle kunne få mundtøjet på gled og mundvandet til at løbe hurtigt blandt de fremmødte - og sandt at sige også en lille smule våde øjne over nostalgien som herskede i værkstedet. Henover det næsten færdige projekt, føg det med svedige mekaniker-historier og en hél del nøgterne råd og gode vink fra medlemmernes egne dyrt erhvervede erfaringer. Som skidt fra en spædekalv, blev en hel 4-årig mekanikeruddannelse i TR-biler godt og grundigt kørt igennem på små 4 timer, hvor alle vel nok kunne lære en ting eller to af klubkammeraterne.
Det hele blev skyllet ned med kaffe og et par gode basser – og enigheden om at 2019 bliver et sandt TR-klubkøreår særlig med det pludselige forår in mente, var ikke til at ta´ fejl af.
Husk Povl holder GPS kursus den 26. Februar, mens Mich holder åbent værksted den 3. Marts – denne gang har han inviteret både TR-Register.dk og TR-klubs medlemmer – bilernes dag.
Søndag den 3 . marts 2019 havde Mich kaldt til stort garagemøde i sit veludstyrede værksted – denne gang også ligeså vel-assisteret af Povl og Roald.
Værkstedsmanualen studeres
Og stormøde blev det. Pga. den store tilslutning og deltagelse var det stort set umuligt at finde en ærlig parkeringsplads i indkørslen foran værkstedet. Mich er ellers vant til trængsel ved sine populære events; men da han denne gang havde inviteret både sin egen klub nemlig TR-Register og vores TR-venner fra klubben TR-Club, kom det nok lidt bag på ham, at hele 32 super interesserede TR-entusiaster fra nær og fjern - og begge klubber havde fundet vej frem til værkstedet, som ellers ligger godt afsondret og hengemt ude på ”Lars Tyndskids Marker”.
Stort fremmøde
Den gode lattermilde stemning mellem deltagerne herskede allerede fra starten, og blev straks videreudbygget, da en opstemt Roald startede et sandt TR-skoleridt af rang, med sin professionelle, omhyggelige og som altid detaljerede gennemgang af en 1. klasses renovering og samling af en TR-gearkasse med overgear. Ikke ligefrem indholdet på side 1 i TR-vedligeholdsmanualen for ejere med køkkenbordsanvisninger. Snarere et overflødighedshorn helt ned i ”maskinrummet” af praktiske anvisninger og udvist håndelag på grundlag af indsamlede årelange egne og andres dyrt erhvervede værkstedserfaringer, samt i øvrigt indgående lange studier af gængs international professionel værkstedlitteratur.
Der er mange dele i en Gearkasse, men kun en måde at samle dem rigtigt påDer snakkes syncromesh
Intet blev på nogen måde overladt til tilfældigheder. Roald fik undervejs sandt at sige ”snakket sig ganske varm” – og måtte med respekt for sin vidtfavnende formidlingsopgave overfor de ekstremt interesserede tilskuere, holde en kort kunstpause. For så sammen med Povl at tilvejebringe overblikket hos alle over hele den komplicerede operation. Efterfølgende med-nik hele vejen rundt fra hele forsamlingen af taknemmelighed for de gode og lette aflæsbare samlesæt/puslespil-illustrationer i Rimmer-Bros og go´e gamle Moss´s tykke reservedelskataloger. De kan på en ligefrem næsten guddommelig og hel enkel måde, definitivt ”sætte tingene på rette plads” for den ivrige og opmærksomme læser. Og med et vup var stumperne samlet til perfektion – BRAVO.
Derefter tog Mich over, og meldte sig ind i kampen med sit suveræne bidrag til festen. Foran sig i den solide prøvebænk havde han monteret en superpotent ganske for nyligt top-renoveret 4-benet TR4 motor, som skulle demonstreres for det hærdede TR-folk. På sædvanlig god uforbeholden og ligefrem ”Skipper Skræk” manér intonerede og introducerede han motoren – den klassiske ”Fergusonmotor” – i øvrigt som bekendt den med stempler så store som Cola-dåser. Hele molevitten fra A-Z havde været gennem Michs egne kyndige mekaniker-hænder, atter fået fornyet sprælsk liv og blevet toptunet efter alle kunstens regler. Efter der var lagt for ca. 70.000,- stumper i motoren, bl.a. i form af 2 dobbelte Weber´ere, en ekstra skarp knast og ikke mindst en 123 Lumination elektronisk tænding + diverse, havde den med nu ca. 2.400 udborede cc præsteret 138 HK på rullefelt – absolut mer´ end rigeligt, til at få en 900kg´s tung TR-bil til at flyve fremad som en raket. Men så var der altså også oveni i stumperne lagt i omegnen af 130 professionelle og omhyggelige arbejdstimer, hvor alt bevægeligt var blevet slebet, poleret, smurt, afbalanceret og puslet om, så man stort set kunne stille en 5-krone på højkant i stoisk ro på ventildækslet v. 3000 omdr./min.. Værs´go - bare kom an hér!
Motoren adlød Michs startknap prompte ”første gang”, og imponerede øjeblikkeligt den måbende forsamling med sin omgående kvikke omdrejningsvillighed – næsten som en lynhurtig veltrimmet V8 Ferrari-motor. Med tilsluttet computer og storskærm til hjælp gennemgik Mich, for dem der stadig kunne rumme mere teknik den dag, det elektroniske tændingssystems uhyre mange spidsfindige og nyttige justeringsmuligheder. Alle kunne se, at myten om justeringseksperten ”Mekanikeren med fedtblyanten bag øret og skruetrækkeren med kærven på toppen af karburatorerne” blev sat grundigt til vægs hér og eftertrykkeligt groft sagt pillet ned som ubrugelig. Der er jo altid plads til forbedringer – særlig indenfor moderne motor-teknologi ikk´? Alle var i hvert fald rørende enige om, at motoren i dens nuværende stand kunne gøre enhver TR-bil til ”en sand ulv i fåreklæ´r”.
Alt godt får alt ofte desværre en ende, og den righoldige informative eftermiddag ebbede langsomt ud. Alle kunne se tilbage på et særdeles underholdende og givende værkstedsbesøg, og mon ikke deltagerne tog en eller to gode anvendelige mekanik-ideer med sig hjem til den forårsventende TR-bil i garagerne.
I pauserne, var det rart at se for alle, at gamle veteranklubveteraner fra begge klubber kunne udveksle gamle minder, ligeledes at alle benyttede sig at etablere nye inspirerende relationer i det fælles TR-univers.
Det lange TR-vinterhi er heldigvis ved at være slut for denne gang, og man må da forhåbentlig forvente, at bliver gjort en landsdækkende indsats, for at den gode nye ”feel-good” stemning, som hér blev udvekslet mellem de to danske agtværdige TR-klubber, kaster endnu flere gode sam-arrangementer af sig til alles fordel. Værkstedsbesøg, leverandørbesøg, teknik-aftener, reservedele, messer, pudseaftener og de forjættende køreture osv. osv. – listen er lang.
Der er minsandten allerede lagt i støbeskeen i Jylland, i og med jyder fra begge klubber allerede har sat hinanden stævne søndag den 8. September 2019, til en hyggelig TR-samkørsel i sen-sommerlandet.
Lørdag den 30. Marts 2019 havde Povl atter kaldt klubbens medlemmer til TR-Forårsklargøring med deres TR-biler i Applus-synsværkstedet i Frederikssund.
Netop dette klubarrangement er som regel et sandt tilløbsstykke blandt medlemmerne, og ikke uden grund. Foråret banker kraftigt på døren, køresæsonen er lige startet, TR-bilerne er grundigt vækket af deres vinterdvale og sidst; men ikke mindst Povl og klubbens øvrige teknik-intelligenzia er talrigt tilstede ved eventen med hele deres potentiale i form af uvurderlig viden og dyrekøbte erfaringer - som de rundhåndet deler ud af til alle.
13 smukke velpolerede TR-biler plus det løse i civile biler mødte op, og man må sige at gensynsglæden var kæmpe-stor blandt medlemmerne. Heldigvis var der også nye ansigter med, som i løbet af vinteren havde gjort deres livs klogeste køb: En potent fuldblods TR-sportsvogn.
Værkstedsportene åbnede sig, og ind fløj TR-bilerne over mekaniker-gravene, op på bremserullefelter, ind foran lygtetesteren, og sluttelig op på den evigt saliggørende lift – så alt kunne komme under Der Originalpolizei´s kyndige og altid skarpe øjne. Alle disse faciliteter og dermed muligheder for et grundigt fagligt check af både over- og især undervogn er super vigtige, så medlemmernes biler til enhver tid opfylder alle sikkerhedskrav, og førerne dermed kan føle rimelige sikre i den forestående køresæson, hvor udfordringerne venter.
Lige så vigtigt er alle de gode vedligeholdsråd som luften er tyk af ved sådan en lejlighed. Det er nemlig stort set umuligt at eje og bruge en TR-sportsvogn korrekt uden dette vigtige sparringsforum, hvor alle finurligheder ved TR-bilerne åbenbares blandt klubmedlemmerne.
Over middag kom frokosten på bordet – igen havde Povl kone Jane været på spil med hendes gode ”klap-sammen-madder”. Der blev drukket igennem i sodavand og kaffe, og ingen gik sultne derfra – tak Jane.
Dermed kunne Povl erklære TR-køresæsonen for spilåben, og da bestyrelsesmedlemmet Claus overrakte klubbens vingave til eventarrangøren Povl, ville klapsalverne ingen ende tage.
Alle lamper er nu grønne for en pragtfuld TR-Register køresæson – mærk selv hvor det kribler og krabler i rat-fingre og speederfødder – og heldigvis er det snart den 5. Maj, hvor vi ses til Generalforsamling i klubben og efterfølgende tager køreturen til Kastellet til Forårsmønstring.
Første gang Hardy havde inviteret os til garagemøde var i foråret 2015. Da var han netop begyndt på et restaureringsprojekt af en TR6 som han havde købt et par år før, men ikke fået kørt meget i, da den skulle havde den helt store tur. Derfor blev han nødt til at udvide huset med garage og værksted, så han kunne få de bedste forhold til sit projekt og det må man sige at han fik. Lækker garage med smøregrav og selvfølgelig med gulvvarme.
Sådan så det ud i marts 2015
Den 4. april 2019 havde Hardy så inviteret til møde igen. Vi startede inde i stuen, hvor Hardy viste billeder på en skærm og fortalte om hvordan projektet var forløbet indtil nu. Meget flot og det blev hurtigt klart for os at intet var overladt til tilfældigheder.
Så gik vi ud i garagen, og man må nok sige der var sket noget siden første gang. Der mangler stadig lidt montagearbejde inden han kommer ud at køre, og da Hardy nok er en type der ikke er tilfreds, før alt er perfekt, bliver det nok ikke i år det sker.
Efter at vi havde kigget bilen kritisk efter i alle kroge, ovenfra og nedenunder, og hørt motoren køre, måtte vi konstatere at alt var perfekt, og vi må rose Hardy for hans flotte arbejde. Vi glæder os til den kommer på gaden.
Vi sluttede aftenen i stuen, hvor der var dækket op med lækkert brød, kaffe og kage.
En stor tak til Hardy og hans kone for en rigtig hyggelig aften.
Tage
Endelig dukkede den 7. Juni op, og 9 fuldblods TR-biler stod struttende klar til afgang på Circle-K på Karlslunde S – med 17 ikke-klimatosser, men derimod med 17 entusiastiske forventningsfulde og feriestemte TR-tosser.
Alle behørige forberedelser til kørselsudfordringen var på plads – strøm, luft, vand, 100 oktan benzin og 20/50 olie var fyldt til randen. Alle biler skinnede om kap og stod skarpe – hvilken fryd om end det støvregnede en kende.
Kl.: 06:30 fløjtede arrangørerne Elisabeth og Carsten opstart og afgang mod færgen i Gedser og de 4 dages TR-eventyr med de øvrige 200 deltagende TR-biler i Linstow – lidt nordvest ift. Berlin.
Efter morgenmad og færgetur til Rostock, kørte vi med kluden nede ad de allermindste smukke, krogede og bakkede veje til ”Strandhaus am Inselsee”, hvor vi med skøn søudsigt nød en let frokost, og naturligvis med den obligatoriske Weizen Hefe – halbes liter danke..
Kanon velkomst i Linstow til det store TR-Pinsetræf – æresport med gewezener til de tørre halse osv..
Gudskelov var silden i år erstattet af en pølsemad. Vi var heldige – vi danskere blevet nemlig stuvet sammen i 3 huse, så vi kunne oprette vor egen lille danske TR-koloni, hvor mellemtiderne i det heftige træf-program kunne bruges til kaffepauser, og gode Biergarten-snakke ud på de små timer. Super hyggeligt – dejligt sammenhold med godt TR-kammeratskab.
Om dagen fantastiske udfordrende; men smukke køreture – og der skal ikke lægges skjul på, at det virkelig gik hen over stok og sten. Mens vi humpede os over de toppede gamle DDR-brosten man åbenbart finder overalt i det forgangne Øst-Tyskland, sad hjertet beklemt højt oppe i halsen på hver eneste ærlige TR-ejer – især efter de nye ildevarslende udefinérbare sære lyde poppede op fra fjedre, bøsninger og støddæmpere. Milde Moses – lad det blive sidste gang vi kommer på de kanter, med vore sarte TR-biler.
Om aftenen gode middage, hvoraf den sidste tog kegler med udendørs Western-Barbecue med efterfølgende aftenunderholdning i form af inciterende line-dance med live-band. Flere af os var heftigt Cowgirl/boy-udklædte denne aften, og mange dansede gevaldigt igennem, og gav alt hvad de havde i sig på dansegulvet.
Med et var de skønne 4 dage smuttet, og vi skulle desværre ta´ endeligt afsked med vore tyske TR-venner. Og 7 af de 9 biler vendte næsen hjemad i samlet flok mod gode gamle Danmark, medens de sidste 2 kørte mod Osnabrück for at fejre TR6´erens 50 års fødselsdag sammen med særligt TR6-entusiastiske TR-venner fra hele verden.
Birgit og Tage havde lavet en fællestur med TR Club DK. De kom med 5 biler og vi kom med 10.
Vi mødtes ved My Garage i Vejle, hvor vi fik en super rundvisning. Der var virkelig fine biler at se på, både nye superbiler og veteranbiler og selvfølgelig en TR 6 :-).
Da al snakken var overstået skulle vi til Juelsminde…men ikke ad den lige vej, nej nu skulle på en fantastisk tur ad små veje både langs Vejlefjord og ind i landet.
Efter frokost på Juelsminde havn kørte vi videre til Ferguson Museum i den lille by Stourup, hvor vi så på Ferguson traktorer i alverdens afskygninger f.eks en der havde været på sydpolen.
Som afslutning på en vellykket dag fik vi kaffe med Tage og Birgits hjemmebag.
Stor tak til Birgit og Tage for en veltilrettelagt tur. / Erhard
