Søndag d. 15/1 åbnede Peter Andersen igen sit værksted, for at hjælpe på vinterdepressioner og TR-abstinenser hos medlemmerne. Sidste år på samme tid havde han netop anskaffet en "frøøje". Den holdt uden for under en presenning - mere eller mindre adskilt. Den var ikke inviteret til højbords.
I år var det anderledes. Frøøjen viste sig frem i al sin glans midt på gulvet. Der manglede hjul, et par forskærme en motorhjelm, men hun stod skarp i kanterne, perfekt lakeret med nye bremser, el-net osv. Når Peter gør noget, så gør han det 100%. Meget flot at se.

Motoren var heller ikke monteret endnu, men den stod til gengæld i en bænk på værkstedsbordet, - adskilt og samlet igen, nymalet og med en ny Weber på toppen og en speciel knast i maven. Selv da den var sprit ny var den ikke i bedre form end nu.

Aftenens emne var, at Peter og Poul (Toftegaard) ville vise, hvordan man timer motoren (knast og krumtap). De fleste har læst og hørt om det, men aldrig rigtig selv overværet eller udført processen i virkelighedens verden.

Timingen går ud på at sikre, at kæden mellem knast og krumtap er monteret så ventilerne åbner og lukker korrekt i forhold til stemplerne. Til en start skal ventilerne justeres, så de står ens og på fabriksindstillingen. Herefter monteres et måleur på 1. cylinders ventiler, så deres åbning og lukning kan aflæses. Så monteres en gradskive på krumtapakslen (0 grader ved stemplet i top), og så går man i gang med at dreje krumtappen samtidig med, at man noterer sig gradtallene for ventilernes åbning og lukning. Gradtallene skal svare til spec. for knasten. Kæden flyttes indtil det passer. Det giver mulighed for at justere ind svarende til afstanden mellem to tænder på knasthjulet. Peter havde anskaffet et specielt kædehjul, der gav mulighed for også at justere tænderne, så en mere præcis timing opnås. Sådan et er jeg sikker på, at motoren aldrig havde set før.
Processen kræver megen akkuratesse, og tager derfor sin tid, men Peter og Poul blev bedre og bedre, som processen skred frem.
Poul havde til illustration medtaget en skabelon med måling af ventilbevægelserne på en 4-cyldret motor, hvor alle 4 cylindre var målt. Åbne-lukketiderne varierede op til 10 grader mellem de fire cylindre. I den situation må man vælge en timing, der ligger et sted midt i måleresultaterne for cylindrene.

Man skulle tro, at knastaksler var så nøjagtigt lavet, at åbne-lukke graderne passede lige i øjet på alle cylindre, men sådan er det altså ikke,- i hvert fald ikke for knaster fabrikeret til et TR-aftermarked. Gad vide om ikke en knast til en ny AUDI er mere præcis i udformningen?

Arrangementet sluttede med, at Peter bød på en runde på Silverstone på en X-box. Lad mig blot konstatere, at det er ikke det, klubbens medlemmer bruger mest tid på til hverdag. Der var adskillige spektakulære afkørsler og smadrede barrierer efter kampen, men sjovt var det!

Stor tak til Peter for et spændende arrangement, hvor vi blev klogere på motorens mysterier.

/Klaus Ulrik

Søndag d.5.februar var vi en snes glade TR-entusiaster, der besøgte Mich til et garagemøde i hans fantastiske værksted.
Efter vi var landet og havde udvekslet diverse røverhistorier, kaldte Mich til orden.

Dagens tema omhandlede grundlæggende forståelse af tændingsanlæg med fokus på strømfordeleren og en gennemgang af forskellige typer karburatorer og deres respektive virkemåder.
Velforberedt, som altid, startede Mich med skematisk at gennemgå de fire takter i en almindelig forbrændingsmotor. Dernæst blev det mere specifikt. Vi blev klogere på hvad fortænding er, og at den øges med omdrejninger og eventuel belastning. Det sikrer at antændelsen af gasblandingen sker tidligere. Det ønsker vi, fordi hastigheden på forbrændingen er konstant og dermed skal igangsættes tidligere, for at vi opnår maksimal effekt af forbrændingen til tiden.

Vi hørte også om fuldt elektroniske, programerbare strømfordelere, som Mich også har en del erfaring med.
På karburatordelen lærte vi om Lambda-tal (nej ikke lambada!), AFR-værdier og hvor på skalaen det er ønskværdigt at finde vore TR-biler, i fald vi ville få foretaget en måling. Mich illustrerede og underbyggede teorien med store farvelagte udskrifter af egne forsøg med TR4`eren samt enkelte kontrolbiler.

Dermed fik vi også indblik i Mich`s store teoretiske OG praktiske erfaring med Weber-karburatorer. Det var flere af deltagerne naturligvis rigtig glade for,- men særligt skribenten her selv, da han har puslet med Weber`e den senere tid,- mere om det en anden gang 
Stor tak til Mich for en fin og informativ eftermiddag.
R.A.

Den 26. februar åbnede Roald sin garage i Roskilde, for at fortælle om sit vinterprojekt: renovering og optimering af en ny motor til sin TR6. Ikke at TR6´eren manglede en motor. Der lå en fin TR6-motor bilen i forvejen. Men Roald elsker at sysle med teknikken, så da han faldt over en ledig TR6-motor hos et motorrenoveringsfirma, så kom tanken. Hvorfor ikke renovere den efter alle kunstens regler og sætte et par Webere på. Det burde kunne give lidt mere skub i 6´er-slæden.

Som tænkt så gjort, og det fortalte Roald os så om. Mange spørgsmål og mange forklaringer senere, skulle vi så overvære opstarten af nyheden. Den lød rigtig, rigtig godt. Ikke så buldrende som en klassisk TR6. Mere skarp i lyden, - men fed! Roald havde selvfølgelig lige været et smut på gaden med bilen dagen i forvejen. Det er svært at vente med at prøve, når man har gået hele vinteren og arbejdet. Og så skulle det nødigt gå galt, når der står 27 klubmedlemmer ved siden af og overværer opstarten.

Ifølge Roald, så kørte den "ret godt". Der var smil på læben og drømmende øjne, da han fortalte om turen.

Renoveringen omfattede næsten alt, hvad man kan forestille sig at gøre ved en motor. Nye større stempler, skarpere knast, afvejning af plejlstænger, renovering af topstykke med meget, meget mere. Mange timer er lagt i processen og et større to-cifret tusindkronebeløb til reservedele og professionel hjælp fra et motorrenoveringsfirma, der har lavet det, der kræver specialmaskineri.

Ved samme lejlighed fik vi lejlighed til at beundre Roalds eget værksted. Der er styr på tingene. En fornøjelse at se, - og så blev vi rigeligt beværtede med kaffe, kager og vand´er.

Alt i alt en meget flot dag i garagen.

KUR

Hyggelig eftermiddag på Autogalleriet

Lørdag den 4. marts havde medlemmer fra de tre Triumphklubber i Danmark sat hinanden stævne på Autogalleriet i Herning, som har gennemgået en fantastisk udvikling siden opstarten for 5. år siden. Autogalleriet råder over fortræffelige lokaler med udstilling og opbevaring af biler, fine værkstedsforhold og store, lyse klublokaler. I anledning af Kulturby 2017 har Galleriet arrangeret en spændende særudstilling om bilernes udvikling op gennem 1900-årene, med interessante oplysninger om årets biler, priser og udvikling og flotte tidstypsike eksemplarer fra perioden.

Bagefter var der rundvisning i de propfulde haller, som blandt andet byder på flere flotte TR6'ere, én TR5 og én nyrestaureret TR4. Herudover kan man for tiden følge restaureringen af den smukke sjældne Triumph 2500 PI Mark 1.

Det var dejligt at se at bilerne i Autogalleriet bliver brugt og ikke bare er til udstilling og jeg tror, at mange af os fik lyst til snart at rulle vores egne Triumph biler ud af vinterhiet og komme i gang med forårsklargøringen. Efter et par spændende timer i de kølige haller var der kaffe og hjemmebag i det varme klublokale, hvor vi hurtigt fandt sammen på tværs af klubber og fik en god snak om det som forener os - Triumph bilerne. Det var dejligt at møde så mange rare og interessante mennesker og det kan bestemt anbefales at lægge vejen forbi Autogalleriet i Herning.

Med venlig hilsen

Lars Holleufer.

Kort fortalt om vores garagemøde på Tjørnebakken 11 i Skjødstrup søndag den 26 februar.

Vi blev godt modtaget og budt hjertelig velkommen af Jan og hans hustru, og efter en kort snak i udestuen, hvor vi også så billeder af det der indtil nu var lavet på hans Triumph TR3, gik vi til bords og fik kaffe/the og franskbrød med rullepølse osv. og snakken gik lystig.

Herefter gik vi over i garagen/værkstedet for at se vidunderet og det var spændende at se hvor stort et arbejde der indtil nu var gjort. Bilen havde været adskilt ned til mindste detalje, chassisrammen var galvaniseret og efterfølgende lakeret, ligesom styrtøjsdele mm. Nu stod karossen så på rammen og med nogle små justeringer er den snar klar til at blive lakeret.

Efter megen snak og mange gode ideer gik vi tilbage til udestuen, hvor der var kaffe og kage og her gik snakken videre. En rigtig god og hyggelig eftermiddag, så stor tak til Jan og hans hustru.

Med venlig hilsen
Allan M Nielsen

Lørdag den 18. Marts åbnede Povl atter de ”Hellige Synshaller” i Frederikssund for klubbens mange medlemmer – anledningen var at TR-sæsonen traditionen tro skulle startes op med manér, hvilket kræver en omfattende minutiøs gennemgang af køretøjernes tekniske tilstand. Der er som regel bred opbakning og stort fremmøde til denne årlige tilbagevendende TR-event, da vore biler jo ligger vores hjerter(og pengepunge) så aldeles nært.

Og ganske rigtigt dukkede 18 forårskåde medlemmer op til både Povls samt de øvrige andre medlemmers mange gode råd og super vejledning ind i TR-bilernes tekniske univers – det var dog ikke alle, som havde medbragt deres TR-øjensten. Det var således kun 8 fuldblods TR´ere som blev præsenteret i hallen, da flere af deltagernes TR´ere enten endnu ikke var sæsonklare – eller ejerne blot ikke nænnede at udsætte deres drømmebiler for vinterens sidste aflejrede tærende saltrester på vejene. Tre gange solidt regnvejr i træk ville gøre godt hér.

Alle var nået sikkert frem – blot tog Mogens´s sprælske speederfod fusen på ham, da hans røde lyn åbenbart valgte at ta´ en tur rundt om sig selv i en af Roskilde/Frederikssund rundkørslerne. Heldigvis lagde lynet blot ”til kaj” ved den nærmeste kantsten uden nævneværdige skader hverken på bil eller kantsten – og Mogens kunne ufortrødent haste videre mod Frederikssund.

Povl orkestrerede og synkroniserede på stedet flere medlemmers dobbelt-karburatorer til alles vildt opmærksomme fascination og beundring. Netop denne yderst vanskelige disciplin udi finindstilling ”mit fingerspitzgefül” kræver ikke blot stetoskop og talkum på gummihandskerne, men i særdeleshed mange års indsigt, erfaring og rutineret praktisk håndelag, hvorfor operationen hver gang traditionelt påkalder enorm koncentreret interesse for alle med en ”Amerikaner-TR6´er” eller ældre TR´ere. Og her er Povl af naturlige årsager ”Manden I Centrum” og i den grad i sit es, da øvelsen er en af Povls mange absolutte tekniske TR-spidskompetencer – second to none og i skarp indiskutabel Weltklasse..

Ved middagstid var tiden kommet til Fru Janes højt efterspurgte og hjemmesmurte lækre uimodståelige sandwiches. Sædvanen tro var de overordentlige appetitvækkende, og deltagerne guffede løs, medens den hyggelige TR-palaver og meningsudveksling i den grad ”blev snakket igennem” for fuld drøn mellem deltagerne. Skønt med al den TR-dynamik!

Ud på eftermiddagen konstaterede deltagerne med deres fremviste TR´ere, at Povl heldigvis efter et par småjusteringer stort set var tilfreds med standarden på bilerne. Alle var yderligere på det rene med at se at få taget hul på klubbens flotte og velspækkede eventkalender allerede i starten af dette forår. Mange dejlige oplevelser venter nemlig sammen med klubkammeraterne i ”Bilernes klub”, og man ved virkelig ikke sit eget bedste, såfremt man vælger en tur i sofaen frem for en inciterende og mindeværdig TR-køretur på en af Eventudvalgets annoncerede skønne ture, som du finder lige ved hånden i klubkalenderen andet sted på hjemmesiden.

Mange tak til Jane og Povl for en dejlig inspirerende TR-dag i gode klubkammeraters lag.

Foto og tekst: Johannes

Søndag den 30. april havde jeg inviteret 17 Triumph biler til forårstur,

Sammen med en gammel arbejdskollega, som også er medlem af DTAK, ville vi prøve at samle Triumph kørere her på øen.

Vi havde fået lov til at starte hos Toyota Åkirkeby, og så gik man rundt i lidt uvished, hvor mange ville mon komme?

Der kom 8 stk.

- Herald 13/60 cabr.

- Dolomite

- 2 Spitfire

- TR3 - TR4 - TR6 og TR7.

Efter en dejlig tur i solskin, men med bidende kold østenvind, fandt vi en parkeringsplads på Dueodde, hvor der var sol og læ, herligt.

Efter en lille pause forsatte vi til mig i Snogebæk, hvor der på vores indendørs terrasse var 25 grader plus varm kaffe og hjemmebagt kage.
En rigtig god eftermiddag, som vi skal gentage senere, eventuelt som aftentur.
Vi skal også passe på ikke at støde Bornholms Motorveteraner, så vi holder ikke en tur samtidig med dem.
Den 21. maj står jeg for en fælles tur for sportvogne, hvor vi også ender hjemme hos os, hvor fruen serverer hjemmelavede lagkager, sidste år var 39 personer.

Kaffe og Kage hos Mogens

Hvis der er nogle TR kørere fra klubben på Bornholm, kig ind, der er kaffe på kanden.

v.h Mogens Pihl

Det blev en god tur langs Øresunds kyst og gennem de små fiskerlejer.

På tanken i Humlebæk fik Jans bil atter modvilje mod at starte som varm-start.

Med ekspertise fra Poul og Peter blev fejlen lokaliseret til strømfordeleren, og med reservedele fra Peter og arbejdskraft fra Poul blev rotor, kondensator og kontakter skiftet og voila problemet løst.

Der var også lidt dyse problem hos Peter.

Godt at der var professionel hjælp til stede og problemerne blev selvfølgelig løst prompte.

Turen sluttede med frokost og rundvisning på Danmarks Tekniske Museum.

/Jørgen

TR Register Deutschland havde indbudt til deres 82. Deutschland Treffen i den hyggelige by Braunlage, som ligger i Harzen. De havde sørget for et stort hotel, hvor alle 210 TR’ere, 386 personer kunne bo.

Vi var 5 biler som kørte derned, og Hannover gruppen havde sørget for flot velkomst fredag. Fredag var der fri leg på hotellet, hvor vi kunne nyde den lokale øl og hygge med andre nørder.

Lørdag var der arrangeret flere ture, og der blev udleveret en mappe med oplysninger om Harzen og forslag på køreture i området. Lørdag aften var der arrangeret 70’er fest, med udklædning og band, så der blev danset til sent.
Søndag var der igen arrangerede køreture, og private ture, og om aftenen blev vi kørt i kabinelift op til toppen af det lokale bjerg med udsigt til heks og Bloksbjerg. Her var der igen middag og underholdning.

Mandag var der fælles køretur for alle, til det gamle kloster Wöltingerode, nu hotel, hvor der var fælles parkering, frokost og afslutning.

Ved udkørslen på vej hjem, fik vi alle en lille farvelgave og arrangørerne lavede ”bølgen” for alle biler.
Et Tysklandstræf er virkeligt et besøg værd - der er sørget for turforslag, guidede ture, nattevagt på parkeringspladsen og man møder masser at flinke mennesker med samme sunde TR- interesse, og har du problemer eller spørgsmål, er der altid hjælp at hente. En af vores biler fik skiftet vandpumpen, ellers ingen problemer, og bilerne kører rigtigt godt på de 102 oktan man kan købe dernede.
Desuden kan Harzen varmt anbefales – hyggelige byer, flotte køreture og lidt bjergkørsel.

Margit og Peter, TR5
Annette og Lars, TR5
Jane og Povl, TR4
Lotte og Rene, TR6
Elisabeth og Carsten, TR6

Endelig oprandt dagen for årets TR-pinsetur til gode gamle Eckernförde. Bilen var pakket og kaffen brygget og ikke mindst GPS´en på plads. Vi mødtes alle som vanligt i Karlslunde ved Shell-tanken tidligt fredag morgen. 4 nypudsede fuldblods TR-biler der nærmest skinnede om kap stillede op til afgang. Bob og Teresa, Michael, Johnny og Ib, Johannes og undertegnede. Alle var vi klar til et godt drive ned over Sjælland, og over broen til Fyn for at nå overfarten fra Bøjden. Vejret var fantastisk og en lækker frokost på Benniksgaard trak gevaldigt i alle.

Men traditionen tro startede Johannes ud med kun at køre på 5 cylindre, da vi nåede Ringsted. ”Det er dysen igen. Det plejer det at være på Pinseturen.”. . Men nej! Det var det ikke, og nærmeste disponible TR-Professor på vejen - ”TR –Nord” ville kunne klare denne udfordring en sen fredag eftermiddag. De skulle lukke 13:30 så Johannes og Co-pilot meldte fra til færgetur og frokost og satte i stedet GPS´en på Hemdingen – tværs over Fyn og ned gennem Jylland – retning Hamborg. Vi ville kunne være der 5 minutter inden lukketid - og de ventede os.

Turen over Fyn og færgeturen, har jeg ladet mig fortælle, var smuk og ”kølende” som den plejede. Vejret blev kun bedre og bedre, så frokostholdet nød en perfekt platte i golfklubben på terrassen med den skønne udsigt. Bob og Teresa fik taget kæreste-billedet på Monet broen. Alt var lutter idyl! Telefonisk fik vi besked om at traktementet havde været til ug +, og vi var savnede. Dér sad vi en i en stillestående kø på motorvejen mod Neumünster med knap 1 liter benzin i tanken.!! Havde endnu ikke fået noget at spise. Men nu kørte vi pludselig på alle 6´serens gode 6 cylindre, uden den ubehagelige 4-taktlyd – skruen var atter i vandet.

Vi ankom alle i god form til Stadthotel Eckernförde. Vejstøvet skulle nu skyldes væk med en stor velskænket iskold øl ”von fass” på havnekajen. Byen stod på den anden ende. Der var budt op sildefest så boder, pariserhjul, øltelte og musikken var på plads. Vi skulle bare falde ind.

Lørdagens tur, min ynglings tur, ”Kâse, Küste und Kanal”, dog uden Käse, denne gang blev berammet til afgang kl. 13:00. Vi havde så tid til en tur op gennem byens gågade. Hvide asparges, æbler og grøntsager var til salg hos gadehandlerne. Rober og sjove ting og sager hang i gadebilledet.. Der var gang i torvet omkring rådhuset og en ældre musikant spillede Mark Knofler, som havde han været med ham på tour. Vi koner fik gevaldigt svinget dankortet og var tilfredse - og klar til afgang kl. 13:00.

Turen - 94 km, kørte gennem det ene smukke landskab efter det andet - som at køre durk ind igennem et uendeligt Guldaldermaleri. Autentisk krydret med fuglekvidder ovenfra, fliseveje , smukke gamle gårde og ikke mindst sejllads over Nordsø Kanalen. Og det 2 gange. Man kører hen til færgen – venter – kører om bord – og så videre. Det er bare en del af landevejen, som man ikke selv kører!. Hyggeligt med stop undervejs. Tid til snak og fryd over at bilerne bare kørte perfekt. Lyden uforglemmelig.. Eftermiddagskaffen blev indtaget på den lille hyggelige Café Zeit. Kagebordet fejlede intet. Det gjorde imidlertid Michaels bremselys. Det virkede bare ikke længere. Johnny havde pludselig det samme problem, men fik det lavet, Michaels derimod stod ikke til at fixe. Så alternative løsninger kom i brug. På vejen tilbage blev vi ramt af en enkelt skylle. ”Kludene” kom hurtigt på. Skyllen var rimelig kraftig, men det var også til gengæld den eneste, som vi fik på hele turen. Alle var vi godt mætte og trætte da vi atter kørte ned ad rampen til den trygge parkeringskælder under hotellet.

Middagen blev indtaget på havnefronten. Nogen fik gedigen Bratwurst og skummende fadøl andre kastede sig over årstidens fantastiske hvide asparges i Rådhuskælderen. En skøn dag som vi afsluttede med en tur i Pariserhjulet. Ib han lokkede, og pludselig befandt vi os i mere end 50 meters højde med udsigt over hele byen. Kan anbefales. Tak for det Ib.

Johannes havde foreslået en ny tur til Friedrichstadt om søndagen. 128 km. Alle var med på ideen og afsted kom vi da - til sidst. Først skulle vi dog lige igennem en lille seance med Bobs startermotor – undervejs blev vi yderligere vidne til Bobs mange eder og kraftfulde forbandelser samt trusler om at købe den første Mazda MX5, som han fik øje på. Han fornægtede dog senere til alles lettelse dette frygtindgydende udsagn.

Vi kørte stik vest og kom nu gennem landskaber, vi ikke troede fandtes. Marsk og enge. Landsbyer på stribe. Pludselig kom vi til en lille landsby hvor den gamle mølle kørte rundt i vinden og storkene fløj omkring os. Alle i byen, med respekt for sig selv havde en storkepæl i haven og reden fuld. Fuglelivet var mangfoldigt. Langs mange af de snørklede veje hang også store rovfugle på jagt efter dagens måltid. Ørne, falke og musvåger. Et meget autentisk landskab.

Turen var lang og smuk og efterhånden var flere af os noget brødflove. Så glade var vi da vi i det fjerne kunne ane Friedrichstadt. En gammel handelsby fra 1621. En by med stort hollandsk islæt. Vi parkerede bilerne og vendte vores næser mod bymidten. Nu skulle vi have stillet vores sult. Til det lille torv, hvor hollandsk inspirerede huse dannede rundkreds om hyggelige cafeer og restauranter, antikvitetsbutikker og den traditionelle Bierstube. En fin lille by som bestemt var værd at besøge.

Nu var det retur til Eckernförde. Vi landede sent men opstemte efter de mange oplevelser og indtryk og ikke mindst glæden over de skønne biler. Endnu en var de gledet gennem de skiftende landskaber til stor glæde for os alle og dem vi mødte på vores vej.

Sidste aften. Der var stadig fest på kajen, så vi fandt vores stambord og fik fyldt op. Snakken gik og tiden gik med. Ib fik legetøj til Filippa af nabobordet. Det hele kulminerede med et ”kæmpe” sildefestivals festfyrværkeri ud over vandet. Den friske luft og den forrige aftens udskejelser sad i kroppen, og vi vendte tilbage til hotellet.

Pinsen var ved at være slut og vi skulle tilbage til København. Kl. 11:00 var det afgang og turen gik langs kysten gennem Flensborg og videre op nordpå. Johannes havde forberedt en tur gennem det sydfynske, mens andre gerne ville direkte hjem. Så vi dyttede farvel og vinkede tak for en fantastisk tur ved Taulov – den gammel Lillebæltsbro. Det havde været en skøn tur uden nedbrud andet end et bremselys som ikke virkede.

Men det blev ikke til tur i det syd-fynske. Gennem hele turen havde vi lagt mærke til en mærkelig raslen bag i bilen. Det tog bare voldsomt til lige ved Lillebæltsbroen. Det lød nærmest som dåser efter en bil med nygifte. Vejen hjem blev den lige vej til København. Senere fandt vi ud af at beslaget til støddæmperen på chassis-rammen i venstre side var gået, og at hele bagbroen dermed bogstaveligt talt ”hang og dinglede”. Øv! Men vi kom hjem!

Tak for dejligt samvær – tak til Johnny for at tage Ib med som co-pilot – håber ikke det er sidste gang at Ib får et sæde. Tak til Bob for at tage konen med. Tak til Michael for at du tog med. Tak til Johannes for alt GPS arbejdet. I sær tak til Teresa og undertegnede som formåede at holde humøret højt og støtte de brave gutter i deres lidenskab for de mange TR-hestekræfter. 

Vi tager gerne afsted igen. Eckernförde det er sagen – Eckernförde forever!!

Tekst og fotos: Marianne

I år havde eventudvalget besluttet at 4-Færge turen skulle være med overnatning på Højby Hotel.
Vi startede turen i Jægerspris med strålende solskin hos Jane og Povl som havde dækket med det store morgenbord på deres terrasse med en pragtfuld udsigt over Roskilde fjord.

Således optanket gik turen nordover og vi forsøgte i vanlig stil at følge med Povl og Jane i den forreste bil.

Videre med Færgen til Rørvig kunne vi begynde på den egentlige tur af de små snedige udsigtsveje, som Jane og Povl kender så godt, indtil vi ved middagstid nåede til Højby Hotel.

To biler havde desværre problemer på turen, Jan’s TR6 ville ikke lade og Gunner havde vibrationsproblemer.

For Jan’s vedkommende blev problemet delvist løst med en låne generator, så han fik en ekstra tur til Roskilde for at få den monteret, men Gunner besluttede sig for at bilen skulle hentes senere da vibrationerne var for voldsomme til at han turde køre videre.

I mellemtiden var det blevet tid til en dejlig frokost buffet på Højby Hotels overdækkede terrasse.

Efter” fri leg” et par timer fik vi en rundvisning i det gamle istidslandskab krydret med drabelige historier fra middelalderen. Historier om riddere, ungmøer og nogle knap så gloværdige ungersvende der endte deres liv på drabelig vis.

Omkring kl 18 sluttede Lars og Anette sig til selskabet og vi nød en dejlig middag.

Søndag var vejret desværre ikke med os i samme grad som lørdag. Gunner måtte tage en "taxa" hjem.

Kluden måtte blive oppe og jeg glædede mig endnu en gang over at jeg besluttede at renovere og smøre viskertrækket til bilen.

Den øvrige tur rundt via Holbæk og Orø forløb udramatisk, men der var hårdt brug for varm kaffe i Holbæk havn medens vi ventede på færgen.

Jens Bak-Christensen har lavet en video om turen, se her: 

4-færge turen er en smuk tur, og for dem som ikke havde mulighed for at deltage i klubregi, kan vi kun opfordre til at man tager turen alene eller arrangerer en tur selv med et par andre.

/Lars Nyegaard

Så oprandt lørdag den19. August-17, hvor 9 af klubbens fuldblods TR-biler satte hinanden stævne i det skånske højland omkring Smålandsåsen. Alle var draget af sted fra Sjælland i den al for tidlige morgenstund, og modigt trodset de truende grå regnvandstunge skyer, som stort set alle vejrrapporter havde tippet, ville bringe et kommende kraftigt uvejr til hele Øresundsregionen.

En af damerne havde sør´me føs´da! Elisabeth kunne ikke fejre den på bedre måde - sa´ hun..

De fleste på udflugtsholdet mødtes friske på PH-tanken ved Strandvejen, og tog den hæderkronede Classic-car-tur op ad Strandvejen mod Scandlines i Helsingør, mens et par tog Øresundsbroen og E6 opad mod Råå, og på den køremåde fik ”Havevandingsanlæggene” og de tilsodede tændrør blæst godt igennem og renset efter sommerens adstadige ”Laid-back” kørsel.

Det endelige mødested var ved havnen i Råå, hvortil alle heldigvis nåede sikkert frem – dog måtte ”kludene” op undervejs, da regnbygerne alligevel blot en enkelt kort overgang vandt over solen. Resten af turen herskede solen heldigvis til overmål, og gav os en varm, lys og tør sensommerdag – som skabt til åben TR-kørsel.

Peter i førersædet med Adam som vognkommandør havde orkestreret den velforberedte tur, og ruten var lagt sikkert med al disponibel hensyntagen til ”små veje” – konceptet, hvor TR-bilernes indre sportsvognssjæl og køreegenskaber virkelig kunne vise sig fra allerbedste side. Denne gudsbenådede respekt fra tur-planlæggernes side, for devisen om at ”en ægte sportsvogn er karakteriseret ved dens evne til at udfordre køreren”, skulle nemlig heldigvis senere også vise sig, at slå igennem direkte på den knastørre og vellagte asfalt – til alles fryd.

Efter det traditionelle obligatoriske dækspark og en tiltrængt tissetur, sadlede vi atter op og satte kursen mod ”Kobberhatten” på toppen af Søderåsens Nationalpark. Søderåsens jordkappe går nordligt helt fra spidsen af Kullen og fortsætter sydover til Dueodde på Bornholm. Det blev en forrygende og betagende køretur med masser af benzin- olie- læder- og gummidufte gennem det kuperede terræn, hvor skarpe sving og skønne bakker udfordrede køretalenterne optimalt hos de ivrige kørere - og nerverne hos passagererne. Synet af den tætpakkede lange kortege med de spruttende, skinnende fuldblodsbiler i de mange skønne farver, var et sandt syn for guder.

Endelig på toppen(220 m over havets overflade) rullede vi tæpperne ud i det smukke grønne, og frembragte frokostherlighederne – nogle medbragte hjemmefra og andre indkøbt i Nobelpris-leverandør-røgeriet i Landskrona. Her skal Peters hjemmebagte og medbragte til lejligheden Drømmekage, da lige nævnes med passende taknemmelighed – godt gået Peter! Her midt i det yderst fortryllende sommerlandskab under åben himmel, fik vi udvekslet sommerferiens gyldne oplevelser, lidt progressiv fremadrettet klubsnak og givet hinanden de livsnødvendige gode TR- reparationstips.

Alt godt får en ende si´r man - desværre.. Den hurtigløbende tid havde efterhånden bragt os frem til opbrud. Denne gang tog klubbens Event-nestor Povl og vognkommandør Jane føringen med deres fantastiske TOMTOM tur-planlægnings GPS, som på stedet udregnede endnu en dragende spektakulær sving/bakke-tur tilbage mod E6-syd og færgelejet i Helsingborg.

Altså Povl og hans evigt sprælske speederfod - fik sandelig igen sat ubønhørligt gang i fejemøget i alle deltagerbilerne, der nu drønede ned ad og hjemad ad alle bakkerne. Den dér fuldstændige uslebne rå Old-School-sportsvognskørsel som Povl er ekspert i, pressede i den grad bilerne til det absolutte yderste, de stålsatte koncentrerede førere med deres hvidpressede knoer på rat og gearstænger, og de nu efterhånden nærmest tyndslidte nerver hos passagererne – men selvfølgelig som sædvanlig altid på den gode og alligevel velafbalancerede kontrollerede måde.

Lige før Helsingborg delte truppen sig atter i to hold, som hver især tog turen sydover mod gode Gode Gamle Danmark – parallelt på hver sin side af Øresund. En dejlig dag sammen med gode klubkammerater og vore helt vidunderlige TR-biler var alt for hurtigt forbi.

Und dig selv og din passager en lignende tur på en af de kommende TR-Register-events. Check den velspækkede klubkalender her på TR-klubbens hjemmeside – ses vi?

Tekst: Johannes

Billeder: Peter, Marianne og Johannes

TR-Register klubben kørte d. 2. september en helt igennem fantastisk smuk, flot, snoet, bakket og vidunderlig landskabs tur i smukt vejr.

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Seks biler mødte op ved Strandgrillen i Frederikssund, hvor vi startede med kaffe og croissanter samt briefing af turen, som blev ledet af Kirsten og Gunnar. Bilerne var fire TR6 og to TR4.

Ruten kom vi forbi Jørlunde metalskole og videre til Ganløse og Bastrup som ligger lige ud til Bastrup sø. Her havde vi et stop ved den gamle tårnruin fra det 11. århundrede.

Efter en kort pause kørte vi til Søsum og Stenløse, hvor vi stoppede ved spejdernes gård. Her var det muligt at komme på toilettet og se spejdernes lokaliteter, hvor Kirsten og Gunnar er aktive.

Herefter kørtes af meget bakkede, snoede og kuperede veje omkring Søsum, Nymølle, Herringløse, Sengeløse og Ågerup gennem Gundsømagle til Jyllinge. Her stoppede vi på p-pladsen med udsigt over Jyllinge havn. Her valgte to biler at køre hjem, da de ikke kunne afse mere tid.

De sidste 4 biler forsatte videre til Værebro golfklub, hvor vi indtog en fortjent buffet. Efter frokost kørte vi igen af små TR veje gennem Ølstykke, Sperrestrup, Slangerup, Græse Bakkeby, gennem Frederikssund over broen til Familiebænken.

En lille hyggelig p-plads i skovbrynet, hvor vi drak en kop kaffe, sagde farvel og kørte hver til sit. Stor tak til Kirsten og Gunnar for en tur, som sagtens kan køres en anden gang.

9. - 10. september 2017 på tur til Ribe, Vadehavet og Fanø.

Min mand kan bruge oceaner af tid på at drømme om og se på biler, så da vi i januar i år købte vores TR6´er, tænkte jeg, at NU må der da komme lidt ro på ham. Men nej – foråret er gået med at finde det helt rigtige udstyr til bilen, finde nye solskærme, bruge weekender på at vaske og polere bilen, og nu drømmes der så om mere tid til at give lædersæderne en omgang, finde ny kaleche mv.
Og ikke nok med det. Vi er sørme også blevet medlem af en helt ny ”klub” – TR Register Danmark.
Så indrømmet – jeg var en smule skeptisk, da min mand proklamerede, at vi skulle bruge en weekend på at køre sammen med andre i TR Register Danmark. Selvom jeg HAR lært, at jeg skal huske at sige TR6 pi –om vores bil og ikke kun TR6´er, og jeg nyder vinden i håret på en sommerdag, så lød en weekend med at snakke biler, sparke dæk og udveksle erfaring om lige netop TR´ere ikke som en drømmeweekend.
MEN jeg tog grueligt fejl – det blev en fantastisk dejlig weekend i skønt selskab med de dejligste mennesker.

Birgit og Christel havde planlagt, at vi skulle mødes ved Vadehavscenteret i Sydjylland sammen med de øvrige deltagere. Vi var alt 5 biler afsted – dog strejkede Hans Jørgens TR3´er på vej fra Randers, men heldigvis kom Hans Jørgen og Karin alligevel i deres nye Citroën. Den blev dog henvist til at danne bagtrop på hele turen.
Birgit fik os hurtigt introduceret til de øvrige deltagere og weekendens program, inden der var mulighed for at se udstillingen. En spændende udstilling, der varmt kan anbefales.
Herefter gik turen til Kammerslusen, inden vi sluttede turen i Ribe ved Hotel Dagmar.

Parade foran Hotel Dagmar i Ribe.

Bilerne overnattede trygt bag lås og slå

Efter mange indtryk fra en dejlig dag blev det tid til en drink, inden dagen sluttede med middag på Hotel Dagmar.
Søndag morgen kl. 10.00 SHARP (Birgit havde styr på tiden og os alle ) gik turen mod Fanø, hvor Stefan og Anne stødte til, så vi nu var 6 biler på række. En TR4´er, to TR5´ere og to TR6´ere og stadig med Hans Jørgen og Karins Citroën som bagtrop.
Vejret skiftede hele weekenden mellem regn og sol, så kalecherne nåede lige at blive slået ned – inden regnen igen krævede, at de blev sat op. Vores TR6´er havde ikke kørt i regn før, så vi var noget spændt på, om kalechen nu holdt tæt med de mange byger – heldigvis kom vi tørskoede frem.

Det regner – igen.

Solen kom lidt frem – og det blev tid til at tage kalecherne ned for en kort stund.

Velankommet til Nordby på Fanø med færgen fra Esbjerg var der mulighed for kaffe og sightseeing i Nordbys smukke gader.

Så gik turen til Sønderho Kro, hvor der ventede os en skøn frokost, inden vi kom på en guidet køretur til de smukkeste seværdigheder på Fanø.

Frokost på Sønderho Kro

Og hvad lærte jeg så på den weekend?

Jo, jeg lærte nogle rigtig dejlige mennesker at kende, der er engagerede i deres TR´ere, arkitektur, folkedans, historie, fugle, mad og vin – og at en TR´er kan køre både i sol og regn – på asfaltveje, grusstier, sandstrande og græsplæner.

- OG at en vellykket tur kræver en turguide, der har styr på ALT. En stor tak skal lyde til Birgit for hendes engagement og nøje planlægning og styring af dagene.

Tak til alle deltagerne for at tage så godt imod to nye i ”klubben” – som jeg også har lært hedder TR Register Danmark.
Vi glæder os til næste tur.

Tak til Birgit & Tage, Christel & Mogens, Jane & Povl, Karin & Hans Jørgen, Anne & Stefan for en dejlig weekend fra os begge.
Claus & Christina – Co-driver i TR6 pi

Forventningerne og humøret var i den grad skruet skyhøjt i vejret, da 9 morgenfriske TR-kørere og deres trofaste TR-codrivere tidligt havde sat kursen mod Dronningmølle, fordi de alle opmærksomt havde lyttet til Diggi og Claus´s inciterende kalden til en gedigen Løvfaldstur i Kongernes Nord-Sjælland lørdag den 30. September - sæson-17 skulle sæfø´li lukkes på allerbedste TR-Register-manér i landskaber iklædt de skønneste varme efterårsfarver.

Forventningerne var Claus lidt ude om selv, idet han sidste år dygtigt og smidigt leverede en af den forgangne sæsons mest vellykkede ture på Sydsjælland – og sådan nogle oplevelser gør sør´me indtryk blandt de kørelystne klubmedlemmer og huskes derfor rigtig længe med en taknemmelig ubetinget glæde.

Der var dækket op til et solidt morgenmåltid i det yderst hyggelige tætpakkede landkøkken på Lystgården, hvor den lave efterårssol tittede lystigt, nærmest blændende og cabriolet-lokkende ind af vinduerne. Claus tog skolerittet med pegefingeren ind- og henover Sjælandskortet, og ridsede den forstående tur op for de opmærksomme deltagere. Turen gik først mod Gurre tæt på Øresund, for derefter at vende 180 grader stik mod vest. Det stod hurtigt klart, at vi kunne se frem til at runde de to store søer Esrum og Arresø på vejen op mod Tisvilde, og derpå fulgt op af den ventende overdådige frokost med iskolde fadbamser senere på Nordkysten i Gilleleje på restaurant ”Far til fire” – der skal være en gulerod ikk´?

Tur-niveauet blev på denne måde sat fra starten – vejene rundt var tilsyneladende omhyggeligt blevet fundet blandt de allermindste, krogede og smukt bakkede ukendte velsagtens hengemte veje, som tilsammen udgjorde en uimodståelig ubrudt række af spændende kørsels-udfordringer for både biler og førere – ”all set to go” som man si´r på dansk.

Vi sadlede optimistisk op sammen, og fik startet motorrene med lidt riv og rusk, og nåede da også lige at se Claus´s velspækkede planlægnings Krak-kort(genuine old-school) med blafrende Post-It sedler blive overladt til spilvågne Co-driver Diggi, som straks stringent og med naturlig frygtindgydende autoritet afsatte kursen direkte mod den første række af spændende delmål på turen.

Jamen milde Moses – allerede 3 minutter inde i turen, var alle deltagere dybt koncentrerede i at følge trop i den tætte kortege kørsel, som allerede gik rask og let hen over stok og sten. Bilernes motorer brølede, Co-driverne hvinede i kor med dækkene, og alle førernes hvileløse hænder og sprælske speederføder dansede deres egen inciterende dans hen over betjeningsaggregaterne. Enestående TR-oplevelse i ”Welt-klasse”.

Den første involverende og skærpende start-anspændelse blev dog hurtigt afløst af en ubetinget køre- og oplevelsesglæde efter kørerutinen havde taget over, og nu fik deltagernes sanser deres velfortjente oplevelsesrige vandring ind i de smukke harmoniske guldalder-landskaber med skovbryn, søer, bondegårde og dyr, som vi passerede ”one by one” – som en endeløs række perler på en snor.

/Johannes

En gammel klubdrøm om fri værkstedsadgang gik i opfyldelse lørdag den 14. oktober 17, da eventudvalgsformanden Povl ryddede 4 lifte plus flere arbejdspladser hos Mazda Frederikssund, og bød klubmedlemmerne og deres TR-biler ”op” til vinterklargøring - og alt hvad der hedder og bør sig i denne retning.

Trods sædvanlig sæson-17 regnvejrsudsigt som rutinemæssigt varslede risiko for gedigent øs-regnvejr, fandt 10 TR-biler alligevel vej til dette service-Mekka – det var simpelthen et alt for fristende klubtilbud at miste for en smule regnvejr, hvis dråber man jo sagtens kunne tørre væk med lidt efterfølgende rask sportsvognskørsel.

Hele klubbens øverste teknik-intelligenzia og Originalpolizei var samlet og klar – bl.a. den evigt allestedsnærværende solide reservedelsleverandør Lars S., der på sædvanlig kærlig vis med bål og brand uforbeholdent gav gode råd til forbedringer, og desuden var leveringsdygtig i korrekte olier og filtre. Ligeledes mekanikerholdet anført af Povl i velpresset stilfuldt værkførerantræk sekunderet af Mick og Roald, som beredvilligt øvede kvalificeret sparring og støtte til de dødelige lydhøre menige klubmedlemmer i deres allerbedste anstrengelser for at forberede bilerne til deres lange velfortjente vinterhi.

Dette ekspertpanels oplagte tilstedeværelse og opmærksomhed betød, at de mange menige klubmedlemmer på behændig uvurderlig vis ”free of charge” kunne få fler-vinklet deres trakasserier over stumper som f.eks. karburatorer, gearkasser, styre- eller bagtøj som enten ikke ”spillede” som de skulle, eller gav sære mislyde der måske ildevarslede evt. kommende renoveringer – god gensidig inspiration til kommende vintersysler for alle i garagerne.

Roald holdt indsigtsfyldt baggagerums-seminar om håndtering af slidte og skæve tolerancer i sliddele – et rigtigt teknisk drilleproblem i mange af vore bedagede biler, og Lars S. løftede op i kølerhjemlen og redegjorde for støvsuger-rengøring af ”Plenum”, som er kendt for at være en af de største skidt(og rust)-samlere i vore elskede biler. Værs´go – Go for learning by doing!

Med indsigtsfuld TR-viden og årelang erfaring løb Povl tålmodigt og godmodigt spidsrod rundt mellem alle deltagerne og deres TR-biler – og gav professionel håndværkmæssig hjælp til værktøjsvalg og efterspændinger. Klubmedlemmerne klø´ede energisk og fokuserede på og fik sved på panden, alt imens olien flød fra og til i stride strømme til både motorer, gearkasser og bagtøj´er – bilerne blev rengjorte og påfyldte som små babyer efter alle kunstens regler, og atmosfæren emmede mættet af det gode gamle mantra: ” Den der smø´r godt – kø´r godt”.

Men også klubkammeraternes positive, opmærksomme og naturlige medleven i hinandens TR-bilskæbner, afstedkommer jo altid denne helt specielle hyggelige og givende dækspark-snak, som jo nok er en af de aller-vigtigste klubværdier fællesskabet i vores klub er bygget på.

Man finder ikke denne sjældne ”feel good stemning” på et hvert gadehjørne – vel? Så fra deltagerne skal lyde et kæmpe TAK til Jane og Povl for denne smukt tilrettelagte og gennemførte klubevent. Forhåbentlig bliver denne succes gentaget – og måske oftere, så endnu flere klubmedlemmer kan nyde godt af det rige givende klubliv – ses vi?

Tekst: Johannes

Den 21-22 oktober 2017 var TR-register repræsenteret på Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia.

Hans Jørgen Drejer (TR3), Morten Daus (TR4), Stefan Jensen (TR5 PI) og Jan Heilsvig Aagaard (TR6) havde velvilligt stillet deres flotte biler til rådighed.
Birgit og Tage havde sørget for bord, stole, kaffemaskine, termokande og diverse klubmateriale. Vi mødtes fredag eftermiddag og fik det hele stillet op. Bilerne blev sat i modelrækkefølge og fik en ekstra omgang med pudsekluden, og så var vi klar til at tage imod publikum lørdag morgen.

Der var stort besøg på standen både lørdag og søndag, og mange roste vores flotte biler og fik svar på de spørgsmål de havde om dem.

Vi fik også en del spørgsmål om klubben og der blev delt flittigt ud af vore flyers, så forhåbentlig får vi snart nogle nye medlemmer.

Der er rigtig mange stande på messen og det er nogen gange svært at skelne de enkelte stande fra hinanden, hvis ikke afmærkningen er tydeligt og iøjnefaldende, især i ”myldretiden”. Vi oplevede flere gange at folk troede vi var en del af Opel standen, som var vores nabo, og så måtte vi jo fortælle dem af vi desværre ikke vidste så meget om Ascona eller Kadett, men at de var velkomne til at se en rigtig bil.

/Tage

En sensommeraften var min datter og jeg på en lille køretur ned til Tørskind Grusgrav.

De medlemmer af klubben der deltog ved års træffet 2016 på Haraldskjær , husker sikkert vi bla. besøgte Tørskind Grusgrav og Bindeballe Købmandsgård på vores køretur rundt og i omkring Vejle Ådal. ( To billeder fra dengang )

Hver onsdag aften i sommerhalvåret mødes veterankøretøjer i alle aldre, størrelser og mærker til det ugentlige veterantræf i Tørskind Grusgrav. Det er nostalgi i højeste gear og hyggeligt samvær, når veteranentusiaster og tilskuere samles om glæden ved de gamle køretøjer.

Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsens og Jean Clareboudts imponerende skulpturer danner smuk ramme om træffet, der efterhånden er blevet en fast tradition. Både køretøjer og tilskuere valfarter til for at beundre de skønne, klassiske køretøjer og der er noget for enhver smag. Alt fra biler til motorcykler, knallerter, traktorer og lastbiler og busser vises frem på denne aften.

Det er muligt at købe is, grillpølser, øl og sodavand, m.m.

Nedenfor Stemningsbilleder fra Tørskind Grusgrav, sensommeren 2017

Vh. Stefan

Årets første garagemøde fandt sted hos Peter søndag d. 14. januar. Det er næsten blevet en tradition, at Peter åbner døren til garagen tidligt i januar. Det dulmer længslen efter at komme på hjul igen, at man kan snakke med ligesindede om, hvor lang vinteren er.

Dagens emne var startermotorer til TR-biler. Lars Skotte havde medbragt et mindre lager af forskellige typer til de forskellige TR-modeller, og Povl forklarede, skilte ad og berettede om, hvad der kunne være i vejen med sådan en svend.

Som sædvanlig bød Peter på filmforevisning. Denne gang havde han fået fingre i en film om Roskilde Ring. Filmen dækkede hele ringens levetid fra anlægsarbejderne startede til åbningen i juni 1955 og frem til september 1968, hvor den lukkede. Naboklager over støj.

Filmen viste bl.a. hvordan forsvaret var involveret i etableringen. Via en meget motorinteresseret officer lykkedes det at få entreprenørmateriel fra forsvaret bemandet med soldater til at udføre de nødvendige jordarbejder. Den var nok ikke gået i dag.

Der var selvfølgelig også billeder fra mange af løbene på banen. Ikke mange Triumph men nogle 2´ere og 3´ere var der dog. De var hot stuff i 50érne.

Efter godt en times film, var det tid at gnide øjne og bevæge sig ud i vintermørket, - opløftet over, at der nu kun er 2 måneder til forårets komme og bilerne slippes løs.

/Klaus